Gå til indhold
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Mail ved fejlet ordre

Kan en ordre ikke gennemføres, modtager kunden automatisk en mail om, at ordren ikke blev gennemført, og at der ikke er trukket penge. Kunden skal ikke være i tvivl om, hvorvidt købet gik igennem, og det sparer jer for henvendelser.

 

OBS: Mailen sendes automatisk og kræver ingen opsætning. Kunden modtager højst én mail pr. ordre.

Hvornår sendes mailen?

Mailen sendes, så snart en ordre ikke kan gennemføres. Den sendes til den e-mail, kunden har angivet ved købet, og på det sprog, kunden handlede på.

Da mailen fortæller kunden, at de ikke er blevet opkrævet, sendes den ikke i disse tilfælde:

  1. Betalingen er allerede trukket på kundens kort: Pengene tilbagebetales automatisk, og kunden modtager i stedet en kvittering for tilbagebetalingen
  2. Ordren er betalt ved kassen i FlexPOS: Der sendes ingen automatisk mail, og ordren skal håndteres manuelt

 

Mailens indhold

Standardmailen findes på dansk og engelsk og indeholder følgende tekst:

Emne: Din ordre kunne ikke gennemføres - [Virksomhedens navn]

Kære [Kundens fornavn],
Din ordre [Ordrenummer] kunne desværre ikke gennemføres, og du er ikke blevet opkrævet for den. Kan du se beløbet som reserveret i din netbank, forsvinder reservationen af sig selv inden for få dage. Du er velkommen til at prøve igen.

Bedste hilsner
[Virksomhedens navn]

 

Tilpasning af mailen
  1. Gå til backenden
  2. Gå til System Opsætning og derefter Kommunikationsskabeloner
  3. Vælg Ordre fejlet
  4. Tilpas tekst, logo og design. Følgende felter kan flettes ind i mailen:
    1. Kundens fornavn og efternavn
    2. Ordrenummer
    3. Organisationens navn, link og logo

 

Se og gensend mailen
  1. Gå til backenden
  2. Åbn kunden eller ordren
  3. Gå til fanen Mails. Her vises mailen som Ordre fejlet, og den kan gensendes herfra

 

Overblik over annullerede ordrer
  1. Gå til backenden
  2. Gå til Ordrer og derefter Annullerede ordrer
  3. Klik på en ordre for at se detaljerne