Salg af produkter på FlexPOS Mobil
Hvordan sælger du et produkt via FlexPOS Mobil? Det viser denne artikel dig, og beskriver flowet fra valg af produkt, til det er betalt.
Manuel valg af produkt som skal sælges
Her kan man trykke på produktknappen på enheden, hvorefter denne vil blive lagt i indkøbskurven.

Scan af produktets stregkode
Du kan også scanne produktet, hvis du hellere vil det. Dette gøres ved at trykke på "Scan"-ikonet nederst til højre på skærmen. Herunder kan man se, at man har taget et billede af produktets stregkode, hvorefter det bliver lagt i indkøbskurven. Her har man også mulighed for at redigere mængden af hvert produkt.

Tilføjelse af flere stk.
Hvis kunden skal have flere af samme vare, har man to muligheder.
- Tryk på produktet igen for at øge mængden med ét stk.
- Hold produktknappen nede, indtil et lille vindue dukker op. Her kan du manuelt indtaste og ændre den ønskede mængde af produktet.

Tilføj kunde til salget
Ønsker man at tilføje en kunde til salget, kan man trykke på ikonet for "Kunde" i toppen af skærmen.

Herefter får du mulighed for at søge i hele dit kundekartotek. Når du har fundet kunden, så trykker du blot på vedkommende på skærmen. Du kan slf. også vælge at oprette kunden via knappen Opret kunde.

Når kunden er tilføjet, skiftes farven på "Kunde"-ikonet fra mørk til grøn.

Gå til betaling
Når betalingen skal ske, er der flere muligheder at tilgå betalingsbilledet på.
- Tryk på kurven i toppen af skærmen.
- Tryk på knappen Betal i bunden af skærmen.
Nu får du vist indholdet i indkøbskurven. Her har du igen mulighed for at redigere mængden pr. produkt.
Tryk igen på Betal i bunden for at komme videre. Vælg den betalingsmåde kunden ønsker at betale med og gennemfør salget.